Ungt talent vender hjem til GOG

Pressemeddelelse fra GOG Håndbold:

Den nye sæson for 21/22 er lige om hjørnet og dermed er det tiden for spillerskifte imellem klubberne. Det er det også for os som klub, og derfor er det glædeligt at vi kan fortælle at Viktor Vlastos vender hjem igen til GOG Håndbold fra næste sæson. Viktor selv har sat lidt ord på det om sit skifte tilbage til GOG Håndbold, “Da muligheden bød sig for at vende tilbage, og så var jeg ikke i tvivl om at det var det rigtige valg. Talentarbejdet i GOG taler vidst for sig selv, det vil man selvfølgelig gerne være en del af.”

Viktor har tidligere spillet for både GOG Håndbold og Oure Elite, hvor han var en del af den 02’er årgang som sikrede sig en sølvmedalje imod GOG til DM i Roskilde i 2018. De seneste to år har Viktor været uden for klubben, her startede han med at spille for Roskilde Håndbold, mens han det seneste halve år har tørnet ud for 1. divisions klubben TM Tønder. Viktors tid udenfor klubben har gavnet ham godt udtrykker han, “mine to år væk fra Sydfyn har gavnet mig en del. Det at komme væk fra de vante rammer i GOG har helt klart været med til at udvikle mig som håndboldspiller, og ikke mindst som menneske. Det har været to særdeles lærerige sæsoner i 1. Division, hvor jeg har draget en masse erfaring trods min unge alder.”

Læs mere:  BSH-chef letter på hatten for svensk Aalborg-superstjerne: - Han er fuldstændig outstanding

Når Viktor vender tilbage fra næste sæson skal han udfylde det hul som en anden med samme navn har efterladt sig, nemlig Viktor Nevers som skifter til SønderjyskE fra næste sæson. Derfor vil Viktor Vlastos være en af de bærende kræfter på vores 2. divisions hold og være træningspiller for vores LIGA hold, her skal han eventuelt skal gardere hvis der kommer skader hos Kasper Kildelund eller Frederik Bo Andersen. Viktor selv ser meget frem til at komme tilbage i den gule trøje, “Jeg ser frem til at blive en del af en unik vinderkultur igen. Derudover glæder jeg mig til at spille under det spillekoncept som jeg er opvokset med.”

Vi er i GOG Håndbold utrolig stolte af at Viktor har valgt at vende tilbage til klubben. Viktor er en meget seriøs spiller at få ind i vores klub, hvor han passer som smurt i klubbens filosofi. Velkommen hjem Viktor.


hbold.dk