Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Video: Robin Haug lukkede af

Håndboldherrerne fra Skjern Håndbold måtte onsdag aften se deres semifinaledrømme briste.


På hjemmebane tørnede Claus Dalgaard-Hansens tropper sammen med de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 4. spillerunde i slutspilspulje 2.


I Skjern Bank Arena måtte hjemmeholdet nøjes med uafgjort og dermed har holdet ikke mulighed for at nå de første to pladser i puljen.


De to mandskaber dominerede hver deres halvleg og dermed var det måske meget fortjent, at slutstillingen lød på 28-28, da dommeren fløjtede kampen af.


Se kampen i tal herunder:


Skjern Håndbold : Bjarte Myrhol 6, Oliver Norlyk 5, Rene Rasmussen 4, Anders Eggert 4, Jesper Konradsson 4, Jørgen Rasmussen 3, Jonathan Stenbäcken 1, Elvar Jonsson 1.


Aalborg Håndbold : Sebastian Barthold 5, Magnus Saugstrup 5, Henrik Møllgaard 4, Buster Juul 4,  Felix Claar 3, Jonas Samuelsson 3, Lukas Sandell 2, Nikolaj Læsø 2.


Skjern-keeperen Robin Haug leverede en brag af en kamp i værternes mål. Denne unge nordmand stod med en redningsprocent over 43% og i videoen herunder kan du se flere af hans flotte redninger.



Læs også: Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.




Næste opgave for Robin Haug og co. er i aften på hjemmebane mod ærkerivalerne fra TTH Holstebro.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER