Aarhus-profil udtaget i den svenske landsholdstrup
Nora Persson er en del af en trup på 15, der skal mødes til samling sidst i maj.
Fra 28. til 30. maj samles det svenske ligalandshold på Bosön, Sveriges Riksidrottsförbunds nationale træningscenter, til fysisk træning. Ligalandsholdet fungerer som en bro mellem A- og U-landsholdene.
Nora Persson er eneste spiller udenfor den svenske liga, der er udtaget. Det er hun bl.a. på baggrund af en fin sæson i Aarhus United, hvor det samlet er blevet til en redningsprocent på 33,8%.
Foruden Persson er også den kommende HIH-spiller Tyra Axnér udtaget. Det samme er Persson keeper-kollega Rebecca Nilsson, der virkelig har imponeret for Skuru i slutspillet i den svenske liga og fra kommende sæson skifter til den tyske Bundesliga, samt Sävehofs Nina Koppang, der er lillesøster til en stor profil på det svenske landshold – bare i fodbold – Stina Blackstenius.
Nedenfor kan du se alle 15 spillere, den svenske landstræner Tomas Axnér har udtaget til det svenske ligalandshold:
Målvogter:
Josefine Hultberg Dahlgren, VästeråsIrsta HF 🇸🇪
Rebecca Nilsson, Skuru IK 🇸🇪
Nora Persson, Aarhus United 🇩🇰
Venstrefløj:
Linn Hansson, BK Heid 🇸🇪
Victoria Larsson, H65 Höör 🇸🇪
Venstreback:
Tyra Axnér, Lugi HF 🇸🇪
Fanny Elovson, Skövde HF 🇸🇪
Charité Mumbongo, Kungälvs HK 🇸🇪
Playmaker:
Elma Örtemark, Skövde HF 🇸🇪
Højreback:
Nina Koppang, IK Sävehof 🇸🇪
Malin Sandberg, H65 Höör 🇸🇪
Højrefløj:
Ida Gullberg, H65 Höör 🇸🇪
Stregspiller:
Thea Blomst, IK Sävehof 🇸🇪
Olivia Löfqvist, Lugi HF 🇸🇪
Vilma Matthijs Holmberg, Skuru IK 🇸🇪