Andreas Isager

Jonas Källman stopper i Pick Szeged

Pick Szeged siger farvel til deres anfører, Jonas Källman, der til sommer stopper i den ungarske storklub. Det skriver Pick Szeged på deres hjemmeside.


Den svenske kaptajn har spillet i klubben siden 2014, men fra næste sæson er han altså fortid i klubben.


“Han (Jonas Källman, red.) har været eksempel både på og uden for banen. Vi er stolte af, at hans navn for evigt vil være forbundet med MOL-Pick Szeged. Jonas vil altid have en plads i vores hjem, i vores hal og i vores hjerter”, siger formanden for klubben, Dr. Peter Erno Szucs.


Källman skiftede i 2014 fra den svenske klub IFK Skövde til Pick Szeged, hvor han har været en stor profil. 370 mål i 154 kampe er det indtil videre blevet til for den 39-årige svensker i den ungarske liga.


Den 200 cm høje fløjspiller har med Pick Szeged vundet den ungarske liga i 2019, den ungarske pokalturnering i samme år og EHF Cuppen i 2014.


Det er endnu uvist, hvad Källmans fremtid bringer.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER