Andreas Isager

Skjern Håndbold tæt på Lasse Mikkelsen

Den danske playmaker Lasse Mikkelsen er i forhandlinger med Skjern Håndbold om en kontrakt, der vil gælde fra sommer af.


Det erfarer TV2 Sport.


Den 32-årige dansker får ikke meget spilletid i Bundesligaen, hvor han til dagligt spiller for MT Melsungen, men noget kunne tyde på, at Mikkelsen snart vender tilbage til dansk håndbold. Lasse Mikkelsens agent, Nikolaj Bröstrom, vil ikke fortælle, om Skjern er destinationen, men bekræfter dog interessen for playmakeren; “Det er korrekt, at der er stor interesse for Lasse hjemme fra Danmark, og vi er da også i gang med at kigge på hans muligheder fremover. Men lige nu har han kontrakt i Melsungen til 2022”.


Lasse Mikkelsen spillede i Skjern Håndbold fra 2011 til 2017, og her udviklede han sig til en stor profil for de grønblusede. Derfor hentede MT Melsungen ham til Bundesligaen, hvor han, især i hans anden sæson, viste imponerede takter. Siden da er det dog blevet småt med spilletid for den 197 cm høje dansker.


Bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, siger dog til TV2 Sport, at der endnu ikke er nogen konkret aftale: “Det er da ingen hemmelighed, at vi leder efter en ekstra bagspiller, men der er ingen aftaler på plads”.


Skjerns næste kamp er hjemme i Skjern Bank Arena, hvor de tager imod Aalborg Håndbold. Kampen spilles onsdag d. 5 maj kl. 18.30.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER