Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ribe-Esbjerg HH forstærker truppen

Ribe-Esbjerg HH supplerer truppen med endnu en venstrehåndet skytte. 


– Jonatan Mollerup rykker fra IFK Ystad til REHH i næste sæson.


I den netop afsluttede sæson har REHH – bl.a. på grund af sygdom og skader – for ofte været

afhængig af meget få bagspillere. Det har sat sit præg på resultaterne.


Bestyrelsen og cheftræner Kristian Kristensen tilstræber derfor at samle et mere robust team i sæson 21-22.


REHH har derfor skrevet kontrakt med den 27.-årige venstrehåndsspiller Jonatan Mollerup.


Efter 3 år i Ajax i 1. div. – og en tur omkring den franske liga – har Jonatan de sidste 3 sæsoner været en markant målscorer for IFK Ystad i den svenske liga.


For Kristian Kristensen er det betryggende, at der nu er flere stærke kort på alle pladser i bagkæden.


”Jeg har fulgt Jonatan i mange år. Han er en klog, stor og stærk tovejs-spiller, der har masser af mål og målgivende afleveringer i venstrehånden. Jonatans personlige kompetencer vil ligeledes passe rigtigt godt ind på holdet”.


Efter 3 år i Ystad glæder Jonatan Mollerup sig til at spille i den danske herreliga:


”Den bliver jo stærkere og stærkere – og efter en god snak med Kristian Kristensen er jeg overbevist om, at skiftet til REHH’s seriøse projekt er det rette for mig”.


Jonatan Mollerup og Ribe-Esbjerg HH har indgået kontrakt for 2021-22.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER