Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Stefan Madsen: Vi manglede en helvedes masse aggressivitet og ærgerrighed

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold indledte søndag aften slutspillet.


På udebane tørnede Stefan Madsens tropper sammen med Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 1. spillerunde i slutspilspulje 2.


I Fælledhallen har nordjyderne det ofte svært og det var ingen undtagelse søndag aften. Aalborgenserne har ikke vundet en betydende kamp i Skanderborg siden marts måned 2019 og i aftes måtte de endnu engang rejse tomhændet hjem fra det østjyske.


Skanderborg Håndbold vandt opgøret med 30-26 efter en pausestilling på 14-14.


Se kampen i tal herunder:


Skanderborg Håndbold : Lars Skaarup 5, Morten Balling 5, Thomas Arnoldsen 4, Mike Haack 4, Nikolaj Nielsen 3, Cornelius Kragh 3, Mathias Bitsch 2, Kristian Bonefeld 2, Mads Kalstrup 2.


Aalborg Håndbold : Lukas Sandell 6, Sebastian Barthold 5, Magnus Saugstrup 5, Felix Claar 3, Henrik Møllgaard 2, Andreas Holst 2, Mark Strandgaard 1, Nikolaj Læsø 1, Jonas Samuelsson 1.


Aalborg-træneren var naturligvis en meget skuffet mand efter nederlaget. Han sagde følgende til Nordjyske:


“Vi manglede en helvedes masse aggressivitet og ærgerrighed. Der manglede engagement og intensitet, som vi skal have i slutspillet. Vi var ikke i nærheden af at være vores niveau bekendt i starten, og vi fik ikke fulgt godt nok op på de ting, som vi ellers gjorde godt”.


Søndag aften skal de forsvarende mestre forsøge at komme tilbage på sejrskurs, når de på hjemmebane krydser klinger med Skjern Håndbold.


Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER