Kasper Christensen

ANALYSE: SønderjyskE brød BSH's sejrstime

Herrernes slutspil blev skudt igang i weekenden og det gik ikke stille for sig. Mens lørdags favoritterne fra GOG og TTH vandt deres kampe og ikke de store overraskelser her, så var der til gengæld overraskelser søndag, hvor bla. SønderjyskE hjemme tog imod et formstærkt BSH mandskab som ikke var gået fra banen uden sejr i 11 kampe. Det lavede SønderjyskE dog om på og den kamp har vi kigget lidt på.


Det blev mandskabet fra Sønderborg, der brød BSH’s meget stærke og flotte sejrsstime da de i går (søndag) vandt første kamp i slutspilspulje 1 med 32-28. Mon ikke 19 måls nederlaget til BSH sidst sad i SønderjyskE spillerne og lige præcis dén plet skulle vaskes, om ikke helt væk, så ihvertfald glattes lidt ud. Det var ihvertfald et meget tændt SønderjyskE mandskab der startede kampen og specielt i forsvaret var der lagt op til fight med masser af fysisk og ild i øjnene.


Det var en SønderjyskE defensiv som var indstillet på at spille hårdt. Jeg tror ikke det var noget der som sådan slog BSH mandskabet ud, men det er da klart at når holdene lige havde mødtes og hvor der ikke var samme bid i taklingerne som igår, så skulle BSH finde et angrebs angreb mønster frem end i forrige kamp. Der gik heller ikke længe før de første udvisninger kom og efter 13 minutter havde SønderjyskE franske spiller, Noah Gaudin noteret sig 2 af slagsens og startede måske kampen en smule overtændt.


Jeg synes SønderjyskE var dygtige til at få skilt BSH forsvaret af, specielt i midtzonen med Klaus Thomsen og Lynggaard, som flere gange kom lidt ud af kurs. Enten via en overgang fra en af fløjene, men også fordi SønderjyskE var gode til at spille med lidt afstand til forsvaret og holde fart i bolden og det gjorde at der var enten rum til stregspilleren bagved eller at der kunne duelleres på større områder og når så en Marcus Dahlin skyder så godt som han gjorde i kampen på langskud, så tvinges BSH forsvaret til at gå frem på ham. Flot kamp af ham!


En anden stor forskel var også på keeper positionen. Ikke at BSH ikke havde nogle redninger, for det havde både Johan Sjöstrand og Kasper Larsen. De var bare ikke i nærheden af deres kollega i den anden ende Josip Cavar som endnu engang viste høj klasse med 17 redninger og en redningsprocent på 40%. Det blev også afgørende og specielt fordi Cavar tog bolde på afgørende tidspunkter, hvor BSH var tæt på at komme tilbage i kampen.


Så så vi også hvorfor Thomas Mogensen er blevet hentet til klubben. Jeg synes han spiller en flot kamp og måske vigtigst af alt, så kommer han med rutinen og erfaringen fra at spille netop disse kampe.


Alt i alt var det faktisk en super god håndboldkamp, med gode præstationer fra begge hold. Det var også en kamp med relativt få tekniske fejl og det gør alt andet bare en håndboldkamp mere seværdig at kigge på. Jeg tror det afgørende blev de flere redninger fra Cavar og så at det var SønderjyskE der var foran det meste af kampen. Det gav Sønderjyderne en selvtillid og tro på tingene at det ikke var dem som skulle jagte hele tiden. Det var BSH og det synes jeg de gjorde godt og var også flere gange ved at komme tilbage.


Med sejren rykker SønderjyskE op på 2.pladsen i puljen med samme pointantal som BSH. GOG ligger på førstepladsen med 4 point, mens KIF Kolding ligger sidst med 0 point. Det bliver spændende at se om SønderjyskE kan holde fast i spillet og presse endnu mere i de kommende kampe. Sker det, så har vi en spændende slutspilspulje at se frem til.


Kampens topscorer blev Marcus Dahlin med 9 mål på 12 forsøg. Tæt forfulgt af en flot kæmpende Nikolaj Øris med 7 mål på 11 forsøg.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER