Michael Ehrhorn

Aalborg-spiller frygtede for karrieren

Sebastian Henneberg kom igen galt afsted med sit knæ, og det satte masser af tanker i gang.


Lige nu står den på en håndboldpause fra Aalborg-spilleren Sebastian Henneberg. Han kom galt afsted med knæet den 4. april i kampen mod TTH, og skaden kom efter en lang pause, hvor Henneberg kæmpede sig tilbage efter en korsbåndsskade.


Mod TTH var det også knæet, den var gal med, og det satte mange tanker i gang i omklædningsrummet efter kampen:


“Jeg sidder derinde, og jeg får øjenkontakt med vores fysioterapeut med det samme. Der var bare rigtig mange ting, der gik igennem hovedet på mig, og hvis det var korsbåndet igen, så ved jeg ikke, om jeg var kommet til at spille igen. Det sad jeg og tænkte på,” siger Sebastian Henneberg til TV2 Sport.


Heldigvis viste undersøgelser, at det “kun” var ledbåndet, den var gal med, og dermed står den nu på seks ugers pause.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER