Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Chris Jørgensen: Vi laver for mange fejl

Håndboldherrerne fra KIF Kolding spillede lørdag aften deres første kamp i slutspillet.


På hjemmebane tørnede Andreas Toudahls tropper sammen med grundspilsvinderne fra GOG, da de to mandskaber stødte sammen i første kamp i slutspilspulje 1.


I Sydbank Arena var det kun i de første 30 minutter, at der var spænding om resultatet, da fynboerne ved pausefløjt kunne gå i omklædningsrummet med en 1-målsføring.


I anden halvleg steppede gæsterne op samtidig med at de sydjyske værter lavede for mange fejl, som gang på gang blev straffet. GOG endte med at snuppe to vigtige point efter en sikker sejr på 28-36.


Se kampen i tal herunder:


KIF Kolding : Peter Balling 6, Alexander Morsten 6, Thomas Boilesen 4, Nicolaj Jørgensen 3, Benjamin Pedersen 3, Chris Jørgensen 2, Andreas Væver 2, Kristoffer Vestergaard 2.


GOG : Mathias Gidsel 10, Emil Jakobsen 7, Morten Olsen 7, Frederik Andersen 4, Emil Lærke 3, Oscar Bergendal 2, Emil Madsen 2, Steven Jacobsen 1.


KIF-spilleren Chris Jørgensen ærgrer sig over, at de ikke kunne holde stand i samtlige 60 minutter. Han siger følgende til JydskeVestkysten:


“Vi hænger egentlig meget godt på, men vi laver for mange fejl, og bliver derfor passive og usikre på vores spil. Det går bare ikke mod GOG. Vi står ellers rigtig godt i forsvaret i første halvleg, men det hele falder lidt fra hinanden i anden halvleg”.


Næste opgave for Chris Jørgensen og co. er onsdag aften, hvor de på udebane krydser klinger med Bjerringbro-Silkeborg.


Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER