Mads O. Madsen

Nikolaj Markussen: Vi får næsten mere ud af at træne, end at spille i den ungarske liga

Nikolaj Markussen sagde op til denne sæson farvel og tak til dansk håndbold for denne omgang.


Den tårnhøje bagspiller sagde her farvel til Bjerringbro-Silkeborg og goddag til den ungarske storklub Veszprém.


Nikolaj Markussen er i den seneste tid begyndt at få mere spilletid for den ungarske storklub, hvor konkurrencen er benhård med den ene verdensstjerne efter den anden.


Det ungarske mandskab har da også mange lette kampe i den ungarske liga, hvor det bliver til nogle kæmpe sejre for Veszprém-mandskabet.


Nikolaj Markussen mener da også, at deres træninger kan have en højere værdi end kampene i den ungarske liga.


Han siger følgende til Midtjyllands Avis:


“Når man kigger på vores besætning, får vi næsten mere ud af at træne end at spille i den ungarske liga. Der er så mange dygtige spillere, så vi spiller også kamp til træning, og jeg synes også, at jeg får meget ud af de træninger.”


Nikolaj Markussen har kontrakt med Veszprém indtil sommeren 2022.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER