Michael Ehrhorn

DIF håber på snarlig genåbning af indendørs idræt

I den første del af genåbningen af Danmark blev der helt som ventet kun fokuseret på udendørs sport, men de indendørs aktiviteter for børn og unge skal snart følge med, melder Dannmarks Idrætsforbund.


Onsdag blev den første del af genåbningen af Danmark præsenteret, og her blev der lagt op til, at børn og unge skal have muligheden for igen at dyrke idræt udendørs på breddeniveau. De indendørs sportsgrene må dog fortsat se et stykke efter genåbning, og det kan ramme klubber og foreninger hårdt.


Hos Danmarks Idrætsforbund er man glade for, at sporten fik et lille løft med onsdagens meldingerne. Man stiller dig dog ikke bare tilfredse, for den indendørs sport skal også med snart:


”Vi havde ønsket, at der også kom en åbning for især de børn og unge, som dyrker indendørsidræt, for det er slet ikke alle indendørsidrætter, som kan rykke udenfor – og slet ikke på denne årstid. Det er fastlagt, at der nu skal regnes på indendørs idræt, og vi er allerede i gang med at levere tal til de relevante ministerier. Mit håb er, at indendørsidrætten også snart følger efter, for det vil gavne den fysisk og mentale trivsel, som er stærkt udfordret i øjeblikket,” siger DIF-direktør Morten Mølholm Hansen til DIF’s hjemmeside.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER