Andreas Sørensen

Powerranking VM 2021.

Hbolds Powerranking inden kvartfinalerne


1: (1) Danmark: Gav Kroatien deres største nederlag ved en VM slutrunde, uden at spille med de bedste


2: (5) Frankrig: Portugal blev kanonføde og nederlaget fra EM 2020 blev revancheret. Ungarn er en svær modstander, men niveauet er opadgående. 


3: (4) Sverige: Får den letteste modstander i kvartfinalen. Kan så småt begynde at drømme om metal 


4: (3) Spanien: Bliver bedre kamp for kamp, men møder Norge i en 50/50 kamp. 


5: (9) Norge: Har meget at takke Frankrig for, men VM-drømmen lever videre. Møder landets ”onde ond” i kvartfinalen, og deres vej til en VM titel kan dårligt være sværere. 


6: (2) Ungarn: Smed kampen mod Spanien for at have friske folk i kvartfinalen. Kan sagtens overraske Frankrig, og en semifinale er langt fra umulig, hvis de får skudt hul på Gerard. 


7: (6) Egypten: Fremragende anden halvleg mod Slovenien sender dem i kvartfinalen, hvor de nok gerne havde set en anden modstander. 


8: (11) Qatar: Flot anden halvleg mod Argentina, og spiller overraskende kvartfinale mod Sverige. 


Officielle placeringer ved VM fra nummer 9-24. 


9: (10) Slovenien: maveonde og/eller dårlige undskyldninger? Smed en 5 måls føring i anden halvleg mod Egypten og må rejse hjem før det bliver rigtig sjovt. 


10: (7) Portugal: Faldt overraskende helt sammen mod Frankrig i holdets dårligste kamp ved slutrunden


11: (8) Argentina: et mål fra en kvartfinale. Nervøsiteten tog overhånd til sidst mod Qatar


12: (15) Tyskland. Det blev ikke i år – tabte de to afgørende kampe mod Spanien og Ungarn og må tage til takke med 12. pladsen. De mange afbud blandt stregspillere blev afgørende


13: (14) Polen: Uafgjort i sidste kamp mod Tysklang giver Polen håb for fremtiden


14: (12) Rusland: Udspillet af Sverige, men havde et VM over forventning 


15: (16) Kroatien: Av en slutrunde. Havde den letteste vej til kvartfinalen, men næsten alt gik galt for et svagt kroatisk hold. 


16: (13) Schweiz: Kom med på et afbud, og ender akkurat i den bedste halvdel. Må være godt tilfredse


17: (18) Hviderusland: Den gyldne årgang mangler stadig at hæve bundniveauet. 


18: (20) Brasilien: Ramte en svær pulje og svær mellemrunde, og manglede det sidste for rigtig at være en VM faktor. 


19: (19) Japan: Spiller flot og hurtig håndbold og har presset mange af de store – deriblandt Danmark i 35 minutter. 


20: (17) Island: De unge fik god erfaring og de sluttede flot af mod Norge med deres bedste kamp ved slutrunden. Det bliver godt om nogle år. 


21: (22) Bahrain: Alt for meget brok og for lidt fokus på spillet, gør at de må tage til takke med en 21. plads. Har flere gode spillere med potentiale, men så længe deres fokus er på dommerne bliver de aldrig en faktor  


22: (23) Algeriet: Spillede en god kamp ved VM mod Frankrig. Abdi Ajoub er en fremragende bagspiller, men ellers har de ikke meget at komme med. 


23: (21) Nordmakedonien: Lazarovs sidste VM blev en kæmpe skuffelse. Holdet var svagt spillende 


24: (34) Uruguay: Blev som forventet udspillet i hele turneringen.


 

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER