Nikolaj Jensen

Nikolaj Jacobsen afslører: -Her er hemmeligheden bag vores succes – det lover godt for fremtiden

Godt humør.


Svaret på det danske herrelandsholds hemmelighed falder prompte og lige med det samme fra den danske landstræner.


Siden EM-katastrofen sidste år med exit allerede fra den indledende runde er der blevet snakket og løst en masse internt på det danske hold, som under dette VM skinner tydeligt igennem.


Det sociale sammenhold er stærkt, humøret er tårnhøjt og det danske hold er i rigtig god harmoni lige nu, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.


Læs også: Super-Mads fastslår inden afgørelsens time: -Vi har en god selvtillid på holdet


Hvad er hemmeligheden bag det her?


Godt humør! Vi har snakket om, at vi skal være mere sociale sammen og bygge på mere humør udenfor banen. Har man det, er det også nemmere at gå ind på banen sammen. En af vores styrker er, at vi har det godt med hinanden. Det fik vi ikke udnyttet sidste år, siger den danske landstræner på et digitalt pressemøde.


-Alle er gået forrest. Der er ingen tvivl om, at efter EM har jeg haft mange samtaler enkeltvis med spillerne specielt de rutinerede, hvor vi har prøvet at finde ind til kernen og til det, som kan være holdets styrke. Det, der varmer mit hjerte allermest, er den måde, som vi indtil videre har præsteret som et hold.


-Det lover ikke kun for kvartfinalen mod Egypten men også for fremtiden.


Læs også: -Vi har undervurderet betydningen af det sociale sammenhold, siger Mikkel Hansen


At møde ind med et stort smil såvel til træning og kamp er en tankegang og strategi, som Nikolaj Jacobsen ført videre på alle de hold, han efterhånden har været en del af.


For spiller holdet godt sammen udenfor banen, så spiller holdet også godt sammen inde på banen.


Som aktiv vandt Nikolaj Jacobsen blandt andet dansk- og tysk ligaguld, EHF Cup-trofæet to gange og som træner har han ført Danmark til sit første VM-guld og vundet det tyske mesterskab to år i træk med Rhein Neckar-Löwen.


Han ved, hvad han snakker om.


Læs også: Landstræneren indrømmer: -Jeg har mange luksusproblemer i min trup


-Jeg har min egen filosofi, som jeg prøver at videregive ikke kun til landsholdet men også andre steder, jeg har været. Når man kommer med godt humør, og har et godt humør med, så fungerer tingene bare nemmere inde på banen. Det har spillerne været ekstremt dygtige til at tage til sig.


-Vi har været gode til at lave de her fællesrum, hvor man både kan få behandling, spille Playstation, kort, quizze lidt og så videre. Så sker der noget udenfor banen, så spillerne ikke bare trækker op på værelserne hele tiden. Selvfølgelig skal de hvile og forberede sig, men man skal også kunne den anden del.


-Samtalerne holder jeg selvfølgelig i fortrolighed. Men jeg har krævet, at de erfarne spillere tager ansvar. Vi har fået nogle unge og nye spillere med, som bare er faldet utrolig godt ind med et godt humør og friskt sind.


Læs også: Danmarks VM-darling hygger sig og har det bare sjovt: -Jeg er fyldt med selvtillid, smiler Gidsel


-De giver også lidt røg tilbage, så det ikke kun de gamle mod de unge. De giver også lidt tilbage. Lige nu er der en god harmoni, og jeg nød at stå og se holdpræstationen mod Kroatien, hvor alle byder ind, slutter Nikolaj Jacobsen.


Danmark kan for første gang i otte VM-slutrunder sørge for, at værtsnationen ikke som minimum når semifinalen.


Det har været tilfældet siden 2007, hvor Tyskland startede med at vinde på hjemmebane.


Danmark vandt også på hjemmebane i 2019, det samme gjorde Frankrig i 2017 hjemme i Paris, Spanien i 2013 og Frankrig igen i 2001.


Kampstart klokken 17.30.


Læs mere her: Overblik: Sådan ser kvartfinalerne ud ved VM


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER