Andreas Sørensen

Kvartfinalekampene

Danmark – Egypten 33-26


Vi forventer en kamp med meget høj intensitet fra start, hvor begge hold vil forøge at sætte sig i respekt. Derfor kan der sagtens komme en del udvisninger hurtigt, indtil holdene får indstillet forsvarene. Vi forventer at det er en fordel for Danmark, hvis overtalsspil med Mikkel Hansen og Mathias Gidsel har fungeret perfekt, og at Danmark derfor vil sætte sig på 1. halvleg relativt sikkert. Vi skal dog ikke forvente et egyptisk hold der slår op i banen selvom de skulle komme bagud, men i stedet vil forsøge at sætte tempoet og hårdheden op.


Sverige – Qatar 34-26.


Sverige har spillet en fremragende slutrunde, og må ovenud tilfredse med at skulle møde Qatar, der må betagnes som det svageste hold, der er videre til kvartfinalen. Qatar vil sætte deres lid til Frankis Marzo, men selvom han sagtens kan ende med at score 10 mål, forventer vi ikke Sverige får mange problemer med at køre en sikker sejr hjem. Faktisk forventer vi en kamp, hvor Sverige kan fordele spilletiden mellem spillerne, få Albin Lagergren spillet helt ind på holdet igen og samtidig stå helt friske til fredagens semifinale. Qatar er uden den 43 årige Saric i målet, da han fik skadet sin skulder i kampen mod Argentina, og selvom han ikke har stået på tidligere tiders niveau, er det en betydelig svækkelse af holdet.


Spanien – Norge 35-33.


Nok den sværeste kamp at spå om. Norge har spillet svingende, og langt fra været så overbevisende som forventet inden turneringen, og selvom niveauet siden deres åbningsnederlag til Frankrig er hævet, er der stadig mangler ved det norske hold, der har haft svært ved at holde modstanderne nede på få mål. Det så man både i etmålssejren over Portugal og specielt mod et skadesplaget Islandsk hold, hvor sejren først blev sikret til sidst.


Spanien startede også turneringen meget svingende, men det virker som om de topper på det helt rigtige tidspunkt. De spanske hold er normalt også gode til at løbe retur, hvilket passer skidt til Norge, som oftest lever på at lave en del mål i 1. og 2. fase kontra.


Vi forventer en neglebider med rigtig mange mål, hvor Norge igen vil spille smalt og hvor Sagosen vil gå forrest. Spanien vil derimod forsøge at spille med mange spillere, og det kan blive en fordel til sidst, hvis kampen bliver spillet i et højt tempo, da deres spillere vil stå friskere til de sidste 10 minutter.


Netop friskheden i den spanske trup forventer vi bliver afgørende, og derfor hælder vi til en spinkel spansk sejr.


Frankrig – Ungarn 28-27.


Frankrig er storfavoritter mod Ungarn blandt bookmakerne, men vi forventer langt fra, at det bliver en let fransk sejr. Faktisk forventer vi en kamp, der ender helt tæt, og som sagtens kan ende i ekstra spilletid.


Frankrig har spillet bedst i de kampe hvor de har mødt modstandere, som de har spillet meget mod i de senere år. Norge og Portugal blev begge slået sikkert efter kampe hvor det franske forsvar var perfekt indstillet til modstandere. Men det store kendskab, har de dog slet ikke med Ungarn, som er et hold, de ikke har mødt i en betydningsfuld kamp siden europamesterskaberne i 2012, og hvor man skal 5 år tilbage siden de mødtes i en træningskamp. Det manglende kendskab forventer vi er en stor fordel for Ungarn, der i Lekai har en klog playmaker, der er god til at finde modstanderens svage punkter.


Vi forventer en kamp der kommer til at bølge meget frem og tilbage alt efter hvornår de største stjerner fra Ungarn har pause på bænken. Begge hold er gode til retur, og vi forventer derfor en del lange angreb og meget få kontramål. Derfor kan dette opgør også sagtens ende med at være den mest målfattige kvartfinale.

















MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER