Ida Hummeluhr

Gøran Søgard Johannessen: "Jeg synes, at Danmark har spillet bedst i turneringen"

Norske Gøran Søgard Johannessen ser på ingen måde Spanien som en nem modstander, når de to håndboldnationer mødes i kvartfinalen i aften. Læs meget mere om det – og om hvem Søgard Johannessen mener, er favoritter til at tage VM-guldet med hjem.


Uha, der er lagt op til en gyser, når Norge og Spanien mødes kl. 20.30 i aften til et brag af en kvartfinale. En af Norges profiler, Gøran Søgard Johannessen, ved, at Spanien spiller god håndbold. Til gårsdagens online-pressemøde sagde Søgaard Johannessen følgende om spaniernes håndbold:


Vi har historisk set haft problemer mod Spanien. De spiller urytmisk, men rytmisk håndbold. Så det bliver en udfordring at spille mod det klassemandsskab. De har spillet sig bedre i turneringen“.


Men hvad er det, der gør, at Spanien er så godt et hold ifølge Søgard Johannessen?


De har et bredt hold, hvor de har dobbelt op på nærmest alle positioner,” siger Søgard Johannessen.


Hvorefter han fortsætter:


Jeg synes, at de har en rigtig god blanding af spillere. De spiller hurtig håndbold og er et meget komplet hold, synes jeg“.


Der sendes altså en masse rosende ord i spaniernes retning, selvom de snart er modstanderne på den anden banehalvdel.


Til gengæld er det ikke nødvendigvis Spanien, som Gøran Søgard Johannessen ser som favoritter til at vinde det hele – nej, her er der faktisk en lille fordel til hans nordiske venner.


Jeg synes, at Danmark har spillet bedst i turneringen, mens vi og Spanien har haft en god kurve“.


Mon ikke det danske landshold glædeligt tager imod de flotte ord fra de norske rivaler?


Hvis Danmark vinder kvartfinalen over Egypten, og Norge vinder over Spanien, så er der lagt op til et nordisk brag mellem Danmark og Norge i semifinalen!


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER