Ida Hummeluhr

Sagosen: "Spanien mangler måske en ener på holdet"

Sagosen og hans norske kompagnoner spiller i morgen en knald-eller-fald-kamp mod Spanien i kampen om en ud af fire semifinalepladser. 


På et pressemøde tirsdag eftermiddag var Sander Sagosen på pletten, og han ved udemærket, at Spanien kan gå hen og blive en kompliceret modstander for det norske hold.


Dog er der en enkelt ting, som Sagosen mener, at det spanske landshold mangler.


Jeg har faktisk ikke set dem spille så meget under turneringen – det er jeg først lige begyndt på. Det har umiddelbart været ret jævnt mellem os. Spanien mangler måske en ener på holdet, men har et godt og bredt hold, så det skal nok blive hårdt“.


Selvom verdensstjernen mener, at Spanien mangler en ener, så er han dog også med på, at holdet har en bredde, som er svær at tage fejl af.


Sagosen blev stukket lidt til, og fik spørgsmålet om, hvad det mon er Norge mangler, for at finde topniveauet og vinde de allervigtigste kampe.


Jeg synes absolut, at vi har et topniveau. Det handler om, at vi skal sætte flere 100-procentschancer i mål, så kan vi nemmere vinde med 10 mål end med 2 mål. Så vi bliver bedre og bedre, og vi er gode“.


Hvem der brænder flest 100-procentschancer i kampen i morgen må tiden dog vise kl. 20.30, når kampen fløjtes i gang.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER