Morten Pedersen

Mange ledige billetter til EM-finalen

EM-slutrunden går ind i sin afgørende fase, og derfor skulle man tro, at der var ved at være rift om billetterne til kampene.


Sådan er virkeligheden dog ikke. I tirsdags havde de så svært ved at få fyldt hallen op i Malmø Arena, at man lavede et tilbud, så hvis du købte en billet, fik du en ekstra med gratis.


En af grundene til det sløje billetsalg kan være, at Danmark ikke gik videre fra gruppespillet, og de danske tilskuere derfor ikke har haft travlt med at komme ind og se resten af kampene.


Nu er det også sikkert, at værtslandet Sverige ikke har mulighed for at komme til semifinalen, og det kommer helt sikkert også til at koste tilskuere.


Der er også mange ledige billetter til finalen på søndag. Der kan være 19.000 tilskuere i hallen i Stockholm, og det svenske håndboldforbund fortæller, at der mandag var 7500 ledige billetter.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER