Mads O. Madsen

Morten Nyberg til Hbold: Vi brænder for meget

TMS Ringsted gik ind til lørdagens opgør mod HEI-Skræring som storfavoritter.


Hjemmeholdet indtog nemlig 1. pladsen inden opgøret, hvor HEI-mandskabet var placeret på en delt sidsteplads.


I lørdagens opgør kunne det derfor ligne en formsag for TMS Ringsted, men så skulle det i den grad ikke gå.


HEI-Skæring spillede nemlig en forrygende kamp, hvorfor de også fik point med hjem i bussen.


Kampen endte nemlig uafgjort 27-27.


Læs også: Ringsted-HEI, Skæring i tal


Vi har her på Hbold fået os en snak med TMS Ringsteds Morten Nyberg, som var klar i mælet efter det overraskende pointtab.


“Jamen utrolig mærkelig kamp i grunden, som vi sådan set aldrig får kontrol over. HEI spiller en fin kamp og har stor fortjeneste af kampen. Specielt deres målmand og de to gamle Århus håndbold drenge. Den gamle rotte (Ryan Zinglersen, red.) ude på bænken har nok også haft en stor rolle i deres præstation. Så stor ros til dem. Vender jeg fokus mod os selv, ja så er der jo flere ting man kunne italesætte. Fight, energi, parathed osv osv. Vi dækker egentlig godt op langt hen af vejen, men får aldrig udnyttet det. Vi mangler så godt nok nogle redninger. Redninger som ofte er der, men som ikke var der i denne kamp – Og der plejer vi at være sikre i vores angrebsspil. Vi brænder i første omgang for meget. Om det så er os eller målmandens fortjeneste, er vel en 50/50. Vi får heller ikke sådan for alvor gang i vores kollektive spil, og så viser det sig jo, at vi heller ikke er bedre end det, når vi ikke er der hvor vi skal være som hold – Både spillere og trænere. Vi har kigget det igennem og også holdt et møde omkring det hele igår. Vi ser nu fremad mod Roskilde kampen, og sådan set resten af sæsonen. Vi kommer ikke til at tage let på opgaverne mere. Det udtryk vi havde i kampen er ikke noget der skal kendetegne TMS Ringsted.”


Næste kamp for TMS Ringsted er på lørdag, hvor de møder Roskilde på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER